Tag til toppen af Malmøs smukke vartegn, Turning Torso, og nyd udsigten over fantastiske Malmø, Øresund - og Øresundsbron - fra bygningens øverste etage.
Søndag den 17. september inviterer vi dig på en eksklusiv guidet tur i Turning Torso. Udsigten alene er naturligvis et besøg værd, men det er også interessant at se lokalerne med de afrundede vægge og høre fortællingen om, hvor lang tid det tager at pudse alle bygningens vinduer.
Turning Torso er en af Nordens højeste skyskrabere og ligger i Västra Hamnen i Malmø. Bygningen er tegnet og konstrueret af arkitekten Santiago Calatrava og ejes af HSB Malmö. Bygningen er 190,4 m høj og er takket være sin anseelige højde, blevet et naturligt landemærke i Øresundsregionen, der kan ses langt væk fra begge sider af Øresund.
Vælg mellem kl. 11.00 og 13.00
Der vil være to ens guidede ture med plads til makimalt 80 personer på hver. Når du bestiller skal du derfor vælge, om du ønsker at tilmelde dig henholdsvis kl. 11.00 eller 13.00.
Bemærk, at der maksimalt kan bestilles 5 billetter pr. Club BroPas+ medlem.